Kloakarbejde

Hos Henriksen og Madsen udfører vi alle former for kloakarbejde. Vores dygtige faguddannede medarbejdere har mangeårig erfaring i faget, og kvalitet er nøgleordet i alle aspekter af vores arbejde. Ved at vælge os som samarbejdspartner sikrer du dig derfor, at dit kloakarbejde bliver udført fagligt forsvarligt, i henhold til dine ønsker og til din tilfredsstillelse. Ønsker du uforpligtende professionel rådgivning i forbindelse med forestående kloakarbejde, er du meget velkommen til at kontakte os. Nøgleordet kvalitet er også den røde tråd i forbindelse med kommunikation med vores kunder, som består af både privat- og erhvervskunder.

Alle former fra kloakarbejde

Hos Henriksen & Madsen er vi vant til både små og store udfordringer inden for kloakarbejde og tager imod enhver type af opgave. Vi tilbyder kloakarbejde ved pludseligt opståede skader og problemer, ved behov for renovering af kloakfaciliteter samt i forbindelse med andre af vores ydelser, f.eks. ved nybyggeri, tilbygning, renovering etc. Her kan vi anlægge hele kloaksystemet fra bunden, eller vi kan udbedre og optimere de eksisterende kloakker. Vi udfører typisk kloakarbejde i forbindelse med anlæg, byggeri, industri, stalde, privatboliger etc.

Kloakarbejde ved nybyggeri

Står du over for at skulle bygge nyt, er kloakering og dræn en væsentlig del af det samlede projekt, uanset om der er tale om et villa-, industri- eller staldbyggeri. Hos Henriksen & Madsen har vi mange års erfaring med projektering af større kloakanlæg; tilrettelæggelse, udførelse og efterfølgende løbende service af dit kloaksystem. Og vi gør meget ud af, at vores løsninger er fremtidssikrede, så dit afløbssystems kapacitet imødekommer både aktuelle og fremtidige behov. Endvidere sikrer vi, at adgangsforholdene til dit kloaksystem er gode. Vi udfører kloakarbejde af høj kvalitet, som ikke koster en formue, men som derimod imødekommer dit samlede budget eksempelvis ved nybyggeri.

Renoverende, forebyggende og akut kloakarbejde

Ud over nyetablering af kloaksystemer tilbyder vi hos Henriksen & Madsen endvidere renovering og vedligehold af dit kloaksystem. Vores mangeårige erfaring med mange forskellige opgavetyper har givet os ekspertisen til at udføre både store og små opgaver for både privat- og erhvervskunder. Vi udbedrer derfor alt lige fra den tilstoppede håndvask til et gennemgribende tjek af hele dit kloaksystem med tv-inspektion med efterfølgende udbedring af brud på kloaknettet. Har du brug for nye afløbsinstallationer eller en udvidelse af kloaksystemet? Vi tilbyder at løse opgaven samt at yde rådgivning om materialer og myndighedskrav.

En del af vores kloakarbejde er at udbedre akut opståede problemer som f.eks. vand i kælderen. Det bedste er naturligvis, at du sikrer dit kloaksystem forebyggende med professionelt kloakarbejde. I den forbindelse vil vi typisk foreslå dig at få installeret en pumpebrønd eller et højvandslukke. En pumpebrønd opsamler spildevandet fra dine gulvafløb. Når brønden er fyldt, pumpes dit spildevand ud i det offentlige afløbssystem. Et højvandslukke forhindrer, at kloakvandet kan løbe baglæns i ledningerne og komme op gennem afløbet i din kælder, f.eks. i forbindelse med voldsomt regnvejr, når afløbssystemet ikke kan håndtere regnvandet hurtigt nok. Højvandslukket er et stykke kloakrør med to indbyggede klapper, der lukkes, hvis kloakvand presses ind udefra.

 

Kontakt

Henriksen & Madsen A/S
Telefon: 98 67 41 88
Fax: 98 67 32 72
E-mail: mail@hm-murer.dk

Himmerlandsvej 16
9670 Løgstør

Byg Garanti rgbbyggeriets-kvalitetskontrolbyggeriets-evaluerings-centermedlem-af-dansk